Dataanalyse, geodata og automatisering med Python og GIS
Lær at omsætte data og geografisk information til analyser, kort og bedre beslutninger
- 6 ugers kursus for ledige - uden egenbetaling
- Godkendt på alle de regionale positivlister (Jobcenter)
- Inklusiv Google Data Analysis with Python Specialization-certificering.
- Fjernundervisning. Kom på kursus uanset hvor du bor
- Mange muligheder for yderligere specialisering
- Adgang til jobsøgningskurser - også efter forløbet
DKK22.000ekskl. moms
Vil du styrke din profil med kompetencer inden for både programmering, dataanalyse og GIS?
På dette kursus lærer du at arbejde struktureret med data fra det første spørgsmål til den færdige analyse. Du får en praktisk introduktion til Python og lærer derefter at anvende programmeringssproget til at rense, analysere og visualisere både almindelige datasæt og geografiske data.
Efter kurset kan du desuden pynte CV’et med den professionelle ”Google Data Analysis with Python Specialization”-certificering.
Kurset er godkendt under "Machine Learning inkl. Python & Data Science" på de regionale positivlister i hele landet.
Målgruppe
Dataanalyse, geodata og automatisering med Python og GIS er for dig, som er ledig, og ønsker nye, dokumenterbare kompetencer inden for data, digitalisering og geografiske informationssystemer.
Forløbet er blandt andet relevant for dig, som har erfaring eller uddannelse inden for:
- CAD, BIM, byggeri, arkitektur eller teknisk design
- miljø, natur, klima eller bæredygtighed
- landmåling, geografi eller geodata
- byudvikling, planlægning eller offentlig administration
- energi, forsyning og infrastruktur
- transport, mobilitet og logistik
- ejendomme, facility management eller arealforvaltning
- økonomi, administration, analyse eller rapportering
- IT, digitalisering eller projektarbejde
Du behøver ikke at have programmeret før, og du behøver heller ikke at have praktisk erfaring med GIS.
Du skal dog have gode engelskkundskaber, da kursusmaterialet er på engelsk.

Har du spørgsmål eller ønsker du yderligere information?
Kontakt os på info@cadskolen.dk eller ring til os på
70 27 22 33
Planlagte forløb
Fjernundervisning, 24. august 2026 - 2. oktober 2026PYGIS-2805-240826-FU-DA
Kursusadresse
Fjernundervisning
Fjernundervisning, 7. september 2026 - 16. oktober 2026PYGIS-2806-070926-FU-DA
Kursusadresse
Fjernundervisning
Fjernundervisning, 21. september 2026 - 30. oktober 2026PYGIS-2807-210926-FU-DA
Kursusadresse
Fjernundervisning
Vil du gerne vide mere?
Ja, tak - jeg vil gerne vide mere om Dataanalyse, geodata og automatisering med Python og GIS
Er du jobkonsulent?
Du kan tilmelde en borger til et kursusforløb, hvis du på forhånd har aftalt det med vedkommende og har fået tilladelse til at overføre borgerens personoplysninger til Cadskolen.
Om kurset
Vi begynder med det grundlæggende og bygger gradvist videre mod mere avancerede analyser og automatiserede arbejdsgange.
Undervejs arbejder du med konkrete øvelser og realistiske problemstillinger fra blandt andet byggeri, miljø, forsyning, transport, ejendomme, planlægning og offentlig administration. Du lærer ikke kun at bruge værktøjerne.
Du lærer også at vurdere datakvalitet, vælge den rigtige analysemetode og formidle dine resultater, så de kan anvendes i praksis.
Forløbet er tilrettelagt som online selvstudie med dansksproget support. Du har mulighed for at specialisere dig yderligere indenfor områder, du finder særligt interessante.
Du har adgang til materialet - samt flere hundrede specialiseringskurser - i et helt år, og kan derfor fortsætte din læring og specialisering efter kursusperiodens afslutning.
Kontakt os for at høre mere om dine muligheder.
Fra rå data til anvendelig viden
Virksomheder og offentlige organisationer ligger i dag inde med store mængder data.
Udfordringen er ofte at få data gjort overskuelige, pålidelige og anvendelige.
Python gør det muligt at behandle og analysere store datasæt mere effektivt end med manuelle arbejdsgange.
GIS føjer den geografiske dimension til analysen og gør det muligt at undersøge, hvor noget sker, hvordan områder hænger sammen, og hvilke mønstre der findes på tværs af adresser, bygninger, terræn, veje, befolkning og andre geografiske forhold.
På kurset kombinerer du de to kompetenceområder.

Du lærer eksempelvis at:
- indlæse, strukturere og rense data
- finde mønstre og fejl i datasæt
- kombinere tabeller med geografiske data
- analysere afstande, områder og geografiske relationer
- fremstille professionelle kort i QGIS
- automatisere gentagne analyseopgaver med Python
- dokumentere og formidle resultater til kolleger og beslutningstagere
Indholdet følger progressionen i de to specialiseringer: fra grundlæggende Python og struktureret problemforståelse til dataanalyse, geografiske analyser, databaser og automatisering.
Efter kurset kan du:
- skrive og forstå grundlæggende Python-kode
- arbejde med variabler, funktioner, betingelser, løkker og datastrukturer
- anvende Jupyter Notebooks til analyse og dokumentation
- bruge pandas og NumPy til at bearbejde og analysere data
- importere og kombinere data fra blandt andet CSV-, Excel- og JSON-filer
- rense data og håndtere manglende, ugyldige eller dublerede værdier
- udføre eksplorativ dataanalyse og beskrivende statistik
- arbejde med vektor-, raster- og attributdata
- forstå koordinatsystemer, projektioner og geografiske referencer
- anvende GeoPandas, Rasterio og GDAL til geodata
- fremstille tydelige og professionelle kort i QGIS
- udføre geografiske sammenkoblinger, bufferanalyser og afstandsanalyser
- skrive geografiske forespørgsler i PostgreSQL og PostGIS
- automatisere GIS-opgaver med Python og PyQGIS
- kvalitetssikre, validere og dokumentere geografiske projekter
- præsentere dine analyser for både tekniske og ikke-tekniske modtagere